L21 Maggi

Sjægt 21'

Bygget i 1979 af bådebygger af Jens "Fuurbo" Christensen.

Ejer fra september 2018 er Hjarbæk Sjægtelaug.

"Maggi" er bygget i 1979 til Erik og Margit Nielsen i Løgstrup. "Maggi" kom på forunderlig vis til at hedde "Karen" og har pløjet bølgerne i Venø bugt medens den var hjemmehørende i Humlum.

Helle og Kim Würtz fra Hjarbæk købte båden i 1996 og gav den sit gamle navn tilbage. I 2002 blev "Maggi" overtaget af Tina og Erik Carlsson fra Hinnerup. "Maggi" hørte dog stadig hjemme her i Hjarbæk. Sjægten er i øvrigt et søsterskib til sjægten "Jens Fuurbo".

Har vundet flere Sjægte-VM’er – senest i 2000. 

Efter at have ligget over i to sæsoner, hvor bådebygger Jens Fuurbo - 30 år efter han havde bygget sjægten - fik den under sine kyndige hænder, er "Maggi" i 2011 tilbage på fjorden. Alle bord og dækket er udskiftet. Skroget er ved hjælp af indlæg mellem spanter og bord gjort bredere.

Erik Carlsson forsøgte at få Jens Fuurbo til at lave ombygningen som en reklamation uden beregning .. den gik godt nok ikke - efter 30 år ! 

November 2017 sælger Tina og Erik sjægten til Morten Larsen.

September 2018 donerer Morten Larsen sjægten til Hjarbæk Sjægtelaug. Herefter tog laugets bådesjak hånd om sjægten.

1. maj 2022 blev der indgået en brugsaftale på "Maggi", med den nystiftede "Foreningen Hjarbæk Fjord UngdomsSjægtelaug" (HFUS).

Du kan downloade aftalen her nedenfor.